Claus Munch

View Original

Stress og gestaltterapi

Hvordan kan gestaltterapi hjælpe dig med stress?

Gesttaltterapi ser på dig som et helt menneske. Du er meget mere end dine symptomer og en stresset livsstil. Her er 7 områder hvor gestaltterapi gør en forskel:

  1. Krop

  2. Følelser

  3. Tanker

  4. Baggrund

  5. Selvværd

  6. Empowerment

  7. Livsforandring

1. Kropsbevidsthed

Du lever i en krop, og den krop er meget intelligent. Din krop ved med sikkerhed hvad der er rigtigt og forkert for dig. Desværre har de færreste af os lært om kroppens intelligens. Som psykotereut har jeg hele tiden kroppen med når jeg arbejder med stress.

Du lærer

  • at rumme og leve bevidst med din krop

  • at lytte til kroppens viden og signaler

  • at genkende fysiske tegn på stress

  • at reagere på stress før den forværres

2. Rumme følelser

Hvad siger dine følelser til dig lige nu? Gør situationen dig i godt eller dårligt humør? I psykoterapi inviterer vi følelserne ind i stedet for at dømme eller undgå dem. Følelser hører med til at være menneske, f.eks. vrede, frygt, frustration, tristhed. Du begynder at acceptere dem og bruge dem så de ikke styrer dig.

Du lærer

  • at rumme og tackle svære følelser

  • at bruge dine følelsers intelligens

  • at kommunikere om hvordan du har det

  • at bruge følelser til at undgå stress

3. Tanker som et redskab

Vores tanker kan øge eller mindske stress. Vi identificerer selvfølgelig destruktive tanker og erstatter dem med mere konstruktive. Men hvis du lever et usundt liv, er det ikke nok bare at ændre dine tanker. Og dine tanker giver ikke i sig selv klare svar. Psykoterapi går dybere og hjælper dig til at reflektere over dig selv og dit liv.

Du lærer

  • at se de sammenhænge der skaber stress

  • at tanker hænger sammen med krop og følelser

  • at undgå at tankerne styrer dig

  • at bruge dine tanker konstruktivt

4. Udforske årsager

I psykoterapi ser du på din baggrund, din historie og mønstre du gentager. Du begynder at forstå, hvorfor du lever et stresset liv. Du finder måder at leve på uden at gentage de samme stressende situationer. Terapi heler årsager til din stress såsom traumer eller tidligere erfaringer. At slippe traumer, blokeringer og spændinger fører til et sundt liv.

Du lærer

  • hvordan tidligere erfaringer er årsag til stress

  • at bearbejde dynamikker i dit liv der skaber stress

  • at hele traumer eller sår der er årsag til stress

  • at leve et liv uden traumer, blokering og spændinger

5. Styrke selvværd

Psykoterapi styrker selvværd og selvtillid. Jeg hjælper dig med at se at du er noget værd uden at du skal præstere. Jeg hjælper dig med at anerkende dine ressourcer og kompetencer. Du styrker din tro på dig selv og reducerer din sårbarhed over for stress. Når du oplever dit eget værd, og når du har mere selvtillid, så kan du meget bedre være i stressende situationer.

Du lærer

  • at se dit eget værd uden at du skal præstere

  • at elske dig selv for det unikke menneske du er

  • at styrke din selvtillid og din tro på dig selv

  • at anerkende dig selv for dine særlig ressourcer

6. Empowerment

Psykoterapi skaber grundlaget for vækst og personlig udvikling. Du får stærke ressourcer som du kan bruge til realisere dit potentiale og håndtere stress. Du bliver bevidst om dine egne krav til dig selv. Du lærer at sætte grænser for andres krav til dig. Et andet ord for det er Empowerment.

Du lærer

  • at du har ressourcer til at møde stress i hverdagen

  • at bruge dine unikke ressourcer i dig

  • at møde stress på hensigtsmæssige måder

  • at sætte grænser for omgivelsernes krav

7. Livsforandring

Psykoterapi hjælper dig forstå de dybere aspekter af dit liv. Du gør dig bevidst om dine værdier, normer, mål, ambitioner, relationer. Det du måske har oplevet som nederlag, kan lede til dybe indsigter som helt dine egne. Bevidsthed om dig selv skaber forandring. Gennem terapi kan du ikke bare justere din livsstil, du kan begynde at bevæge dig mod det liv du gerne vil leve.

Du lærer

  • at du forandrer dig når du giver dig opmærksomhed

  • at du selv er med til at vælge det liv du lever

  • hvordan du kan forandre dit liv til det bedre

  • at du bestemmer hvordan du vil leve dig liv

Husk at der ikke kun er en vej ud af stress. Som coach arbejder jeg også med en coachende tilgang der har mere konkrete og kortsigtede mål. Jeg arbejder desuden med Mindfulness der giver dig stærke redskaber her og nu. Psykoterapien har et langsigtet perspektiv der forandrer dit liv.

Målet er at du får det godt, her og nu, på kort sigt og på langt sigt. Vi bruger det der giver mest mening for dig i din særlige situation. Jeg tror ikke på at der er en løsning der passer til alle. Men psykoterapien er en rejse ind i dig der forandrer dig som menneske.

Du kan læse mere om psykoterapi hos:

  • Hanne Hostrup: Gestaltterapi. Grundbog i gestaltterapiens begreber. Hans Reitzels Forlag.

  • Irvin D. Yalom: Terapiens Essens. Åbent brev til en ny generation af terapeuter og patienter. Hans Reitzels Forlag.